Handelsbetingelser for 1stFloor.dk


Generelle oplysninger:

Juridisk navn:
Organisationsform:
CVR. nr.:  
Adresse: 
e-mailadresse:
Telefonnummer:
Etableringsår:
Århus Possementfabrik ApS
Anpartsselskab
37310689
Gåseagervej 12G, 8250 Egå
info@1stfloor.dk   
+45 86229344   
2015

 

Betalingsmuligheder:

 Dankort (gebyr 0,0%)
  Mobile pay (gebyr 0,0%)
  Mastercard (gebyr 0,0%)

 

Levering

Ved bestilling afsendes ordren indenfor 1-2 hverdage. Vi bestræber os dog altid på at få din ordre afsendt samme dag, 

Vi tager forbehold for udsolgte varer, trykfejl, lagerstyringsfejl og prisændringer. Vores varelager opdateres løbende, men en vare kan i sjældne tilfælde være udsolgt, selvom det ikke umiddelbart fremgår på shoppen. Såfremt vi ikke kan levere som forventet vil du hurtigst muligt modtage besked om forventet leveringstid og har derefter mulighed for at beslutte om købet stadig skal gennemføres.
 

GLS - Pakkeshop – 49 DKK (0,00 DKK ved køb over 489 DKK):
Varen leveres til en, af dig angivet, GLS Pakkeshop. Du modtager en meddelelse med forsendelses information som skal medbringes til pakkeshop ved afhentning sammen med legitimation.
Pakker opbevares i pakkeshop i 14 dage, hvorefter de returneres til afsender.
Max. vægt 20 kg.

GLS Hjemmelevering - 49 DKK
Varen leveres til Din hjemmeadresse eller alternativ privat adresse. Ved modtagelse skal der kvitteres for pakken ved GLS chaufføren. Er det ikke muligt at være tilstede ved modtagelse, skal der gives fuldmagt til at pakken må sættes uden kvittering. Du kan hente en fuldmagt her (FULDMAGT TIL GLS) eller skrive den selv.

Fuldmagten kan lyde således: Jeg (kundens navn) giver hermed GLS tilladelse til at aflevere pakke med nr. (pakkenr.) uden kvittering for modtagelse. (signatur)
Fuldmagten sættes på hoveddør.

Kan pakken ikke leveres som angivet ovenfor, vil GLS chaufføren aflevere pakken i en pakkeshop hvor den kan afhentes i 14 dage inden den returneres til afsender.
Max vægt 15 kg.
 

GLS Erhvervslevering - 49 DKK
Varen leveres til en af dig angivet erhvervsadresse. Der skal ved modtagelse kvitteres for pakken ved GLS chaufføren.
Max vægt 50 Kg. 

Afhentning i Butikken - 0,00 DKK
Varen pakkes og sættes klar til afhentning i butikken i Egå. Når varen er klar til afhentning, modtager Du besked via mail eller SMS og kan derefter afhente pakken.
 

Fortrydelsesret & Returnering

Du har altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos 1stfloor - med mindre andet er angivet som ex. forlænget returret ved julegaver eller lign. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;

  1. har modtaget din vare
  2. får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
  3. får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind jævnfør fragtfirmaets retningslinjer. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

1stfloor tager ikke ansvar for pakker, som ikke leveres til virksomhedens adresse og ej heller for evt. overskridelse af returbetingelserne som følge deraf.
OBS! Vi gør opmærksom på at DAO ikke kan benyttes til returfragt.

Når du sender varer retur, skal du printe og udfylde vores returskema og sende med retur. Det kan du downloade her: RETURSKEMA.

Du har mulighed for at Købe en returlabel her: RETURLABEL

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse eller undlade at afhente varen uden at give os tydelig meddelelse om dette. Såfremt en varer returneres grundet manglende afhentning eller nægtet modtagelse vil fragtomkostninger på 60 kr. blive fratrukket det beløb der refunderes til dig.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post og kan derfor kræve alternativ fragtmetode. Det forventes at udgifterne for returnering af specialvarer højst beløber sig til ca. 550 DKK.

Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

  1. Udførte ikke-finansielle tjenesteydelser, hvis leveringen af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført.
  2. Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
  3. Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.
  4. Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur, må du altså behandle den på samme måde, som man kan i en fysisk butik. Du må prøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis beløbet, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Betalingen refunderes uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget dit køb retur. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
1stFloor.dk
Gåseagervej 12G
8250 Egå

Du kan også fortryde købet ved, at returnere det købte personligt på ovenstående adresse.

Yderligere spørgsmål vedr. returnering kan sendes til info@1stfloor.dk

Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge ordrebekræftelsen eller en en kopi deraf. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes udfylder vores Returskema som downloades her:
RETURSKEMA

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

 

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)

Købelovens mangelregler finder anvendelse på varekøb.

Når du handler på www.1stfloor.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere skrifteligt på info@1stfloor.dk  indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger
Reklamationer skal, hvis det er muligt, returneres ved brug af retur pakkelabel.  Du kan ved reklamationer rekvirere en returlabel ved at kontakte 1stfloor.dk på info@1stfloor.dk
Er reklamationen berettiget.

Varen sendes til:
1stFloor.dk
Gåseagervej 12G
8250 Egå

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt. Brug vores RETURSKEMA for, at lette vores sagsbehandling og minimere ekspeditionstiden for reklamationen.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse.


Behandling af personoplysninger (persondatapolitik/GDPR)

Typer af oplysninger og formål
Hvilke personoplysninger, vi indsamler, afhænger af kundens kontakt med 1stFloor, og hvilke varer eller ydelser, der bestilles privat eller til kundens virksomhed. Vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, præcis hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Ved bestilling af vare til pakkeshopforsendelse eller erhvervsforsendelse indsamler vi f.eks. følgende oplysninger:

  • Kundens adresse, telefonnummer, e-mailadresse og kreditkortoplysninger
  • Forsendelsesmetode og evt. forsendelsesadresse.
  • Eventuelle særlige ønsker til ordren, som kunden selv påfører i forbindelse med bestilling.

Disse oplysninger behandler 1stfloor med det formål at kunne ekspedere og levere bestillingen bedst og hurtigst muligt i forhold til kundens ønsker. Vi indsamler desuden oplysninger i forbindelse med evt. mailkorrespondance omhandlende kundens bestilling. Dette kan ex. være i forbindelse med reklamationer, klager, ændringer i ordren osv.

Videregivelse af personoplysninger
Personoplysningerne vil som udgangspunkt alene blive behandlet af 1stfloor. Dog kan disse også blive videregivet til 1stfloors underleverandører. Der kan f.eks. være behov for at give en underleverandør oplysninger om en slutkundes navn og adresse, hvis der skal udføres service eller leverance. Derudover kan personoplysninger blive videregivet til offentlige myndigheder, hvis det er krævet af lovgivningen.

Det juridiske grundlag
Det juridiske grundlag for indsamling og behandling af personoplysningerne er kundens accept af ordrens gennemførsel og den gældende lovgivning.

Sikkerhed
1stfloor har fastsat en række sikkerhedskrav til behandling af personoplysninger. Kravene indebærer bl.a., at medarbejdere hos Århus Possementfabrik APS er kontraktligt forpligtede til at behandle personoplysninger fortroligt, og at alle leverandører af bl.a. IT-løsninger og markedsføring har accepteret og underskrevet en databehandleraftale, der sikrer at disse ligeledes behandler 1stfloors kunders data fortroligt.

Opbevaringsperiode
1stfloor opbevarer personoplysningerne, så længe det er nødvendigt for at kunne opfylde de ovenfor anførte formål omkring service og tilgængelighed på www.1stfloor.dk samt formål fastsat i anden lovgivning.

Som registreret hos Århus Possementfabrik ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven. Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan henvendelse i forbindelse hermed rettes til Århus Possementfabrik ApS via e-mail: info@1stfloor.dk
 

COOKIEPOLITK

Hvis du handler på 1stfloor.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som sendes til browseren og lagres der, så en hjemmeside kan genkende din computer.  De fleste virksomheder anvender cookies på deres hjemmesider for at forbedre brugervenligheden, og cookies kan ikke skade dine filer eller øge risikoen for virus på din computer.

Hvad bruger vi cookies til?
Mange funktioner på en hjemmeside er afhængige af, at der placeres en cookie. Først og fremmest sætter vi cookies for at have en funktionel side. Vi gør derudover brug af cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores side og tilbyde relevant markedsføring. 

På vores side anvender vi følgende typer af cookies:
Nødvendige/Tekniske
Tekniske cookies er nødvendige for, at langt de fleste hjemmesider fungerer, som de skal. Som navnet angiver, har de kun teknisk betydning og dermed ikke nogen indvirkning på din privatsfære, idet de ikke registrerer, hvad du søger efter på andre hjemmesider.

Funktionelle
Funktionelle cookies anvendes for at huske dine brugerpræferencer ved at huske de valg og indstillinger du foretager på hjemmesiden, det kan f.eks. dreje sig om, hvilke præferencer du har i forhold til sprog og tekststørrelse.

Statistiske
Statistikcookies bruges til at optimere design, brugervenlighed og effektiviteten af en hjemmeside. De indsamlede oplysninger kan f.eks. indgå i analyser af, hvilke informationer der er mest populære på siden, så bliver vi opmærksomme på, hvad der skal være nemt at finde på siden.

Markedsføring
Markedsføringscookies indsamler oplysninger ved at følge dig på de enkelte hjemmesider, du besøger og kan siges at registrere de digitale fodspor, du sætter. Markedsføringscookies er derfor ”trackingcookies”. De indsamlede oplysninger bruges til at skabe et overblik over dine interesser, vaner og aktiviteter for at vise relevante annoncer for ting, du tidligere har vist interesse for. På den måde får du et mere målrettet indhold, eksempelvis i form af foreslået information, artikler og annoncer.

Ændring af samtykke
Du kan altid slette cookies eller trække dit samtykke tilbage
Du kan blokere eller slette cookies på denne hjemmeside ved at trække dit samtykke tilbage eller slå dem fra i din browsers indstillinger. Du skal dog være opmærksom på, at hvis cookies fravælges ellers slettes, kan der være funktioner og services, der ikke længere er anvendelige.
Du har altid mulighed for at trække dit samtykke til cookies tilbage ved at klikke her.
Du har også altid mulighed for at blokere eller slette cookies i din browser (hvis du vil slette eller blokere tredjepartscookies kan dette kun ske ved denne metode)
Hvordan du gør dette, kan du læse nærmere om her: https://erhvervsstyrelsen.dk/saadan-undgaar-du-cookies

Husk, at bruger du flere browsere, skal du slette eller blokere cookies i alle browsere.
 

KØB AF ALKOHOL

Det er ikke tilladt at sælge:

  • tobak til unge under 18 år
  • e-cigaretter med eller uden nikotin til unge under 18 år
  • stærkere alkohol med 16,5 % eller derover til unge under 18 år
  • alkohol under 16,5 % til unge under 16 år
  • snus – uanset køberens alder

       
 

Ændringer

Vi forbeholder os retten til at ændre og opdatere denne politik.

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@1stfloor.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.